Baaaaaah!!!!!!!!
Kender I det, man har en idé til hvordan man gerne vil have, at tingene skal se ud på ens blog. Både så den er smart, at se på, men også så den kan hjælpe mig i min hverdag med, at få styr på mit tankemylder, de daglige gøremål og ens glædesting! Jeg tror egentlig ikke at "glædesting" er et ord, men nu er det ihvertfalde i mit univers! For hvis der kan være "glædespiger", så må der også være plads til "glædesting". Har jeg ret? Godt, så har vi det på det rene.😀
Jeg er for tiden på et kursus, som hedder "Fra Kaos Til Overblik". Jeg er nemlig en af de heldige mennesker, som har fået konstateret, at jeg har en hæklefejl i kysen. Og det vil jeg da gerne indrømme, at det har været en MEGA HÅRD nød, at skulle knække - skulle lære, at acceptere, at det sådan landet lå/ligger! Og som nogle måske allerede har kunne regne ud, så er den ene af mine hæklefejl, at jeg har den kombineret type ADHD, plus det løse!
Hvordan regnede i den ud? Nååååå ja, måske fordi jeg var ved og snakke om et kursus og så pludselig blev det om hæklefejl og en nød der skulle knækkes! Så hvor skal jeg starte! For jeg har SÅ mange ting, som jeg gerne vil have luft for/have ud! Jeg har brug for, at blive hørt og ikke bare drukne i mine tanker, mine idéer og sidst men ikke mindst drukne og blive glemt i systemet!
Men igen! Hvor skal man starte?
Jeg tror jeg starter med hvor jeg er ligenu!
Jeg er lige for tiden afsted et par timer om ugen på det kursus, jeg nævnte længere oppe! Og vi er de første på dette kursus. Og jeg vil da godt indrømme, at jeg da har haft tænkt mit. For jeg mødte jo op i den tro, at her var der nogle, som havde værktøjer til mig, så jeg kunne få mit liv tilbage på skinner!
SNYDT grønært!
Nej, vi skulle selv komme med inputene! I starten blev jeg sgu frustreret, men jeg mødte op, også på de dårlige dage. Vi er næsten halvvejs nu og jeg må sige, at dette kursus giver så meget mening nu! Så jeg har faktisk ondt, af dem, som har måtte stoppe, af forskellige årsager. Jeg har selv stået ved skillevejen! Der hvor mine tanker rykker mig en anden vej og jeg kæmper en indre kamp med "Fanden" og " Sgu", for at gennemfører. Ja, navnene på dem er sgu ikke optimale, men det hedder de små djævler pt.
Det er faktisk dette kursus, som har fået mig til, at ty til en blog, for at få styr på nogle ting. Ikke at det er blevet anbefalet, for hver enkelte person, skal jo finder sine egne værktøjer til at bruge i hverdagen. Et af mine værktøjer er mine ord og mine tanker! Jeg har brug for at få dem ud!
Jeg er så småt begyndt at lære, at se mig selv i et andet lys! At jeg faktisk betyder noget for nogen og at jeg faktisk gør en forskel! For i de sidste mange år har jeg IKKE følt det!
Mit job var min identitet! Et er at skulle skifte karriere bane 1 gang og miste sin identitet! Noget andet er når det sker 2 gange inden man er fyldt 30 og man så samtidig bliver sygmeldt og man får at vide senere efter man kommer tilbage og man har været ærlig omkring nogle helbredsting.
"Vi kan ikke have sådan en som dig til at rende rundt her, da vi ikke får valuta nok for pengene!"
Jeg forsøgte, at arbejde tiden ud, som jeg skulle, men jeg blev knækket! Nej, ikke kun knækket! Jeg blev knust! Og her mange år efter er jeg stadigvæk ikke helet igen! Jeg bliver stresset over ingenting pga. jeg ikke ved hvad folk forventer af mig og når man altid har været perfektionist, når det kommer til ens job, så er det sgu svært! Men det er en længere historie, den må i have tilgode!
For igen det var hvad jeg har lært på kurset indtil videre, det drejer sig om!
Jeg har lært, at det er okay, at være som jeg er!
Mit spørgsmål er så!
Hvorfor er der så, så mange der er berøringsangste overfor sygdomme de IKKE kan se i vores lille Danmark!
Vi samler gladeligt ind til Knæk Cancer og det er der intet galt i, men der er altså også mange andre steder i sundhedsvæsnet, hvor der er brug for økonomisk støtte. F.eks indenfor psykiatrien! Indenfor Diabetes området, så folk kan få hjælp med diverse nye apperater til målinger fast hele tiden. Istedet for de er med i et eksperiment et par måneder og det virker og når det så er ovre, at de levere det tilbage og så skal tilbage til de stationære maskiner!
Okay, nu er jeg træt og jeg kan mærke jeg snart begynder og vrøvle!
Hvis der er nogen, som har læst med, fedt nok! Håber I kommer igen!
Kender I det, man har en idé til hvordan man gerne vil have, at tingene skal se ud på ens blog. Både så den er smart, at se på, men også så den kan hjælpe mig i min hverdag med, at få styr på mit tankemylder, de daglige gøremål og ens glædesting! Jeg tror egentlig ikke at "glædesting" er et ord, men nu er det ihvertfalde i mit univers! For hvis der kan være "glædespiger", så må der også være plads til "glædesting". Har jeg ret? Godt, så har vi det på det rene.😀
Jeg er for tiden på et kursus, som hedder "Fra Kaos Til Overblik". Jeg er nemlig en af de heldige mennesker, som har fået konstateret, at jeg har en hæklefejl i kysen. Og det vil jeg da gerne indrømme, at det har været en MEGA HÅRD nød, at skulle knække - skulle lære, at acceptere, at det sådan landet lå/ligger! Og som nogle måske allerede har kunne regne ud, så er den ene af mine hæklefejl, at jeg har den kombineret type ADHD, plus det løse!
Hvordan regnede i den ud? Nååååå ja, måske fordi jeg var ved og snakke om et kursus og så pludselig blev det om hæklefejl og en nød der skulle knækkes! Så hvor skal jeg starte! For jeg har SÅ mange ting, som jeg gerne vil have luft for/have ud! Jeg har brug for, at blive hørt og ikke bare drukne i mine tanker, mine idéer og sidst men ikke mindst drukne og blive glemt i systemet!
Men igen! Hvor skal man starte?
Jeg tror jeg starter med hvor jeg er ligenu!
Jeg er lige for tiden afsted et par timer om ugen på det kursus, jeg nævnte længere oppe! Og vi er de første på dette kursus. Og jeg vil da godt indrømme, at jeg da har haft tænkt mit. For jeg mødte jo op i den tro, at her var der nogle, som havde værktøjer til mig, så jeg kunne få mit liv tilbage på skinner!
SNYDT grønært!
Nej, vi skulle selv komme med inputene! I starten blev jeg sgu frustreret, men jeg mødte op, også på de dårlige dage. Vi er næsten halvvejs nu og jeg må sige, at dette kursus giver så meget mening nu! Så jeg har faktisk ondt, af dem, som har måtte stoppe, af forskellige årsager. Jeg har selv stået ved skillevejen! Der hvor mine tanker rykker mig en anden vej og jeg kæmper en indre kamp med "Fanden" og " Sgu", for at gennemfører. Ja, navnene på dem er sgu ikke optimale, men det hedder de små djævler pt.
Det er faktisk dette kursus, som har fået mig til, at ty til en blog, for at få styr på nogle ting. Ikke at det er blevet anbefalet, for hver enkelte person, skal jo finder sine egne værktøjer til at bruge i hverdagen. Et af mine værktøjer er mine ord og mine tanker! Jeg har brug for at få dem ud!
Jeg er så småt begyndt at lære, at se mig selv i et andet lys! At jeg faktisk betyder noget for nogen og at jeg faktisk gør en forskel! For i de sidste mange år har jeg IKKE følt det!
Mit job var min identitet! Et er at skulle skifte karriere bane 1 gang og miste sin identitet! Noget andet er når det sker 2 gange inden man er fyldt 30 og man så samtidig bliver sygmeldt og man får at vide senere efter man kommer tilbage og man har været ærlig omkring nogle helbredsting.
"Vi kan ikke have sådan en som dig til at rende rundt her, da vi ikke får valuta nok for pengene!"
Jeg forsøgte, at arbejde tiden ud, som jeg skulle, men jeg blev knækket! Nej, ikke kun knækket! Jeg blev knust! Og her mange år efter er jeg stadigvæk ikke helet igen! Jeg bliver stresset over ingenting pga. jeg ikke ved hvad folk forventer af mig og når man altid har været perfektionist, når det kommer til ens job, så er det sgu svært! Men det er en længere historie, den må i have tilgode!
For igen det var hvad jeg har lært på kurset indtil videre, det drejer sig om!
Jeg har lært, at det er okay, at være som jeg er!
Mit spørgsmål er så!
Hvorfor er der så, så mange der er berøringsangste overfor sygdomme de IKKE kan se i vores lille Danmark!
Vi samler gladeligt ind til Knæk Cancer og det er der intet galt i, men der er altså også mange andre steder i sundhedsvæsnet, hvor der er brug for økonomisk støtte. F.eks indenfor psykiatrien! Indenfor Diabetes området, så folk kan få hjælp med diverse nye apperater til målinger fast hele tiden. Istedet for de er med i et eksperiment et par måneder og det virker og når det så er ovre, at de levere det tilbage og så skal tilbage til de stationære maskiner!
Okay, nu er jeg træt og jeg kan mærke jeg snart begynder og vrøvle!
Hvis der er nogen, som har læst med, fedt nok! Håber I kommer igen!
Kommentarer
Send en kommentar